Hvis du synes at det er vanskeligt at købe en ny bil, så kan det være endnu sværere at købe en brugt. Men fortvivl ikke – med disse retningslinjer til at holde dig på sporet, så burde den brugte bil blive dit livs bedste handel.

Hvor skal man lede

Snus lidt rundt. Det betaler sig at være på udkig efter ejere, der ønsker skifte til en nyere model, og derfor gerne vil sælge din drømmebil. Det er her dine venner og familie kommer ind. Bortset fra henvisninger, kan de mere eller mindre sikre, at prisen er rimelig og at bilens ejerhistorik er tilfredsstillende. En nem måde at få et hurtig overbliv over hvilke forhandlere der har den bil du søger kan fåes på en side som Autouncle.dk

Stille de rigtige spørgsmål

Hvorfor vil ejerene af med bilen? Sørg for at de ikke sælger den på grund af større problemer.

Hvor længe har de haft bilen? Med ordentlig vedligeholdelse, bør en fem-syv år gammel bil, generelt være i god stand. Hvilke reparationer er der foretaget eller er der aktuelt behov for? Hvad er kilometertallet? Jo lavere kilometertal, jo bedre. En brugt bil med et højere kilometertal kan dog også være tilfredsstillende. I dette tilfælde, spørg om bilens brug. Var det en familiebil der kun blev brugt til bykørsel? Er der stadig garanti på bilen?

Bemærk følgende

Rust i karosseriet eller huller er svære at reparere. En karosseripanel der er rustet igennem, skal udskiftes. Forskelle i malingen fra et panel til et andet, afskallet og krakeleret maling eller pletter på andre bildele, indikerer et dårligt malearbejde, der skal laves om. Nedslidte dæk, stenslag eller revnede ruder, det elektriske system og hvad der er under motorhjelmen, bør man også være opmærksom på.

Tage bilen ud på en prøvekørsel

Hvis bilen har manuelt gear, må der ikke være slør i koblingen. Hvis der er slør i koblingen, vil motoren, i stedet for at være rolig under acceleration, gå ud af gear, som når man er sætter den i frigear. Hvis det sker, så udskift koblingen! Kommer der meget røg ud af udstødningen eller den larmer? Så har bilen måske brug for at få motoren repareret eller der skal udskiftes dele af udstødningen. Foretag en udstødningstest. Overdreven ujævn kørsel, kan indikere et problem med ophænget, et justeringsproblem og/eller et problem med hjulene. Få altid en pålidelig mekaniker eller bilkyndig ven til at gå bilen omhyggeligt igennem sammen med dig. 

Overtagelse, endelig

Antallet af tidligere ejere, registreringsdetaljer, eventuelle afgifter og forsikringspapirer – bør alle være ordentligt dokumenteret. Med papirarbejdet på plads og enighed om betalingsaftalen, er du klar til at køre af sted og nyde turen!